Har du problemer med lopper og flåter?

Vores kæledyr kan blive plaget af mange forskellige ting, men lopper og flåter er nogle af de mest almindelige – men heldigvis er det nemt at hjælpe.

 

Lopper

Lopper angriber vores kæledyr hele året rundt. Du finder højst 5 % af loppepopulationen i pelsen på dit kæledyr i form af voksne lopper. Ca. 95 % udgøres af æg, larver og pupper, der bl.a. lever i møbler, tekstiler og gulvsprækker.

Kort tid efter udklækning springer de voksne lopper på dit kæledyr, hvor de suger blod og begynder at formere sig.

 

Sådan udrydder du loppeproblemet:

Det er nemmere at forebygge end at bekæmpe lopperne.

Bekæmpelse af lopper i hjemmet kræver stor tålmodighed, da det kan tage mange måneder, inden alle loppestadier er udryddet.

For at slippe af med de voksne lopper skal du behandle dit kæledyr med et effektivt loppemiddel. For at udrydde de umodne loppestadier kræver det grundig rengøring og støvsugning af hele hjemmet.

Vær særlig omhyggelig med rengøring af sprækker, hjørner og paneler. Husk at fjerne posen til støvsugeren efter brug, da denne ellers vil fungere som en rugekasse. Den bør smides ud eller brændes. Kogevask tæpper, puder og lignende, som dyret har ligget på.

 

Flåter

Den danske skovflåt kaldes fejlagtigt en tæge. En tæge minder om en bille og har 6 ben, hvorimod flåten har 8 ben.

Flåtens livscyklus er afhængig af varme temperaturer og fugtighed. Da klimaet i Danmark typisk kun er gunstigt for flåten fra april til oktober, er det i denne periode, man især skal være på vagt overfor flåtbid. Højsæsonen er fra juni til august. Ved temperaturer under 9 minusgrader dør flåten ikke, men dens udvikling foregår langsommere.

 

 

Flåtens livscyklus består af 4 stadier:

Ægstadiet:

Den voksne hunflåt lægger op til 6000 æg i høj vegetation såsom langt græs eller krat, hvorefter hun dør. Æggene udklækkes til larver efter ca. 14 dage.

 

Larvestadiet:

Larven ligger på lur i græsset efter et lille dyr, eksempelvis en mus eller en anden lille gnaver. Ved kontakt bider larven sig fast og suger blod i 2-3 dage, hvorefter den slipper sit tag og lader sig falde ned i vegetationen. I løbet af det næste år forvandles larven til en nymfe.

 

Nymfestadiet:

Når nymfen skal finde en vært at suge blod på, kravler den op på spidsen af et græsstrå, blad eller lignende og venter på, at et menneske eller dyr skal komme forbi. Herefter lader den sig falde ned på værten, hvor den bider sig fast og suger blod i op til 5 dage.  Når den er mæt slipper den sit tag og falder ned i vegetationen. I løbet af sommeren udvikler nymfen sig enten til en voksen han- eller hunflåt.

 

Voksenstadiet:

Som voksen er det kun hunnen, der suger blod. Kropsvægten vil øges flere hundrede gange i løbet af de typisk 10 dage, som måltidet varer. Under blodsugningen vil hunnen befrugtes, hvis der er en hanflåt i nærheden. Parringen ses som to flåter af forskellig størrelse og farve, der hænger sammen. Det følgende forår lægger hunnen sine æg og dør.

Normalt tager udviklingen fra æg til voksen ca. 3 år. Hvis særligt gunstige vejrforhold kan cyklus forkortes til 2 år.

Hvilke sygdomme kan skovflåter overføre?

Allerede som larve kan flåten inficeres med mikroorganismer via et blodmåltid på et inficeret værtsdyr. Når flåten bider sig fast på sit næste bytte føres mikroorganismen fra flåtens spytkirtel over i værtsdyret. Her en kort beskrivelse af udvalgte mikroorganismer, som den danske flåt kan overføre:

 

 

Borreliose:

Den danske skovflåt kan overføre den spirokæte bakterie, Borrelia burgdorferi, der er årsag til sygdommen Borreliose. Symptomer herpå kan bl.a. vise sig som sløvhed, feber, anoreksi, muskelsmerter, epilepsi, usikker gang, halthed samt lammelse af ansigtsnerven.

 

Anaplasmose (tidl. Ehrlichiose):

Denne sygdom skyldes infektion med mikroorganismen Anaplasma phagocytophilia. Symptomerne kan variere meget men kan bl.a. vise sig som nedsat eller ophørt ædelyst, vægttab, nedstemthed, træthed, øget tørst, feber, halthed, ledsmerter, opkastninger og luftvejs-symptomer. Lejlighedsvist kan forekomme blødningsforstyrrelser.

 

Ved mistanke om flåtoverførte sygdomme anbefales det at kontakte din dyrlæge.

 

Hvordan beskyttes dyr mod lopper og flåter?

Hunde kan behandles forebyggende med bl.a:

• Frontline Combo Vet. (effekt overfor lopper, lus og flåter)
• Bayvantic Vet. (effekt overfor lopper, lus, flåter, myg og fluer) (må ALDRIG anvendes til katte!)
• Effipro (effekt overfor lopper og flåter)
• Advantage Vet. (effekt overfor lopper)
• Activyl (effekt overfor lopper)
• Seresto Vet. halsbånd (effekt overfor lopper, flåter og lus)

 

Katte kan behandles forebyggende med bl.a.:

• Frontline Combo Vet. (effekt overfor lopper, lus og flåter)
• Effipro (effekt overfor lopper og flåter)
• Advantage Vet. (effekt overfor lopper)
• Activyl  (effekt overfor lopper)
• Seresto Vet. halsbånd (effekt overfor lopper og flåter)