Seniorhunden
Den gammelkendte tommefingerregel om at et år er syv hunde år holder ikke helt, men ikke desto mindre ældes vores hunde hurtigere end vi. De store racer (fra 20 kg og op efter) bliver seniorer, når de fylder seks, de mindre når de fylder ni.
At blive gammel er ikke en sygdom i sig selv, men skavankerne har en tendens til at blive hyppigere og større som tiden går. Mange af skavankerne kan dog forebygges eller lindres.
Sundhedstjek af seniorhunden
Din hund kan ikke altid gøre opmærksom på, at den ikke er helt i topform. Desuden er mange aldersrelaterede lidelser i starten ikke nødvendigvis forbundet med tydelige symptomer, før problemet er fremskredent. Regelmæssige sundhedsundersøgelser, meget gerne fulgt op af fx en blod- og/eller urinprøve, kan hjælpe din hund til et langt og godt liv. Disse prøver kan afsløre almindelige medicinske tilstande som fx nyre- og leverlidelser og sukkersyge. De sygdomme kan i mange tilfælde behandles, hvis man kommer tidligt i gang.
Fodring
Det er vigtigt at fodre din hund optimal. Der er stor forskel på de ernærringsmæssige krav til unge og ældre dyr. Specialdiæter er med til at imødegå disse krav og blandt andet undgå overvægt og unødig belastning af fx nyrerne. På Haderslev dyrehospital er vores personale uddannet i korrekt ernæring af hunde, og vi fører en række produkter, som er tilpasset den ældre hund.
Tænder
Mellem 70-80 % af alle hunde over 2 år lider af behandlingskrævende tandproblemer. Jo ældre hunden bliver, jo større er risikoen. De mest almindelige lidelser er tandsten, parodontose og tandkødsbetændelse, men slid og knækkede tænder ses også jævnligt.
Dårlig tandsundhed betyder faktisk dårligere livskvalitet for vores hunde, også selvom de ikke nødvendigvis lader sig mærke med det. Det er derfor vigtigt at sørge for god mundhygiene og få opdaget og behandlet problemerne. Symptomer på tandproblemer er bl.a. hævet eller blødende tandkød og dårlig ånde.
Haderslev Dyrehospital tilbyder altid gratis tandtjek af alle dyr.
Læs mere om tandproblemer her
Gigt
Den ældre hund vil ofte også få problemer med bentøjet i større eller mindre grad. I et normalt led vil enderne af knoglerne være dækket af et lag brusk, der sammen med ledvæsken gør det muligt at bevæge sig uden smerter.
Med alderen bliver brusken nedbrudt, og der begynder at komme gener i form af smerter og nedsat bevægelighed. Når først forandringerne er indtrådt, kan de ikke forsvinde igen, men der findes forskellige måder at lindre symptomerne på og bremse udviklingen.
Der findes forskellige former for foder eller kosttilskud, eller man kan behandle medicinsk med smertestillende eller injektioner med bruskopbyggende stoffer. Dyrlægerne og veterinærsygeplejerskerne kan vejlede dig, så din gamle hund får det bedst muligt