Vaccination af hund

Når vi vaccinerer vores hunde er det muligt at beskytte dem mod nogle af de mest alvorlige smitsomme sygdomme. Ved vaccination forstås at indgive hunden det smitstof, der er årsag til sygdommen, således at kroppen selv kan danne de antistoffer, der beskytter mod sygdom.

Smitstofferne er ændrede sådan at de ikke forårsager sygdom, men alligevel kan påvirke kroppens immunforsvar. Selv med vaccination kan man ikke beskytte 100% imod sygdom men de få hunde som alligevel bliver syge på trods af vaccinationen vil få et meget mildere sygdomsforløb.

Hvilke sygdomme skal man vaccinere i mod?
Hos hundene skelner man mellem kernevaccination og risikobaseret vaccination. Kernevaccinationen dækker over hundesyge, parvovirus diarré og smitsom leverbetændelse, som alle hunde, uanset deres levevis, bør være dækket ind over for.

Kennelhoste, leptospirose(smitsom gulsot /Weils syge) og hundegalskab(rabies) hører til de sygdomme, hvor man vurdere den enkelte hunds risiko for at møde smitstoffet.

Hundesyge
Symptomerne på hundesyge vil være høj feber, hoste og flåd fra øjne og næse. Senere kommer der symptomer på lungebetændelse, mave-tarmbetændelse og kramper. Sygdommen er næsten altid dødelig. Virus er luftbåren og meget smitsomt via host og nys eller kontakt med næse- og øjenflåd, urin eller afføring. Hundesygevirus kan smitte mellem hunde, ræve, fritter og mink. Vi har heldigvis sjældent udbrud blandt hunde herhjemme, men det ses jævnligt hos mink.

Parvovirus diarré
Sygdommen viser sig ved vandig, blodig, ildelugtende diarré og opkastninger. Trods intensiv behandling dør mange af patienterne af dehydrering og evt. ødelæggelse af hjertemuskulaturen. Parvovirus smitter fra hund til hund ved direkte eller indirekte kontakt med afføring fra smittede hunde. Virus kan ligge i omgivelserne og være smitsomme i op til et halvt år. Det er primært hvalpe og unghunde, der rammes af sygdommen og visse racer, f.eks. rottweileren, er mere modtagelige end andre.

Smitsom leverbetændelse
Her vil symptomerne være høj feber, opkastninger, diarré, kramper og af og til gulsot. Sygdommen udvikler sig meget hurtigt og kan ende dødeligt. Smitte sker ved kontakt med spyt, urin eller afføring fra hunde der bærer virus. Af de tre kernesygdomme er leverbetændelse den mindst udbredte.

Kennelhoste
Kennelhoste er en art ”halsbetændelse”, eller forkølelse om man vil, hos vores hunde. Det er et kompleks der hyppigst forårsages af et parainfluenza virus og/eller en bakterie, der hedder Bordetella broncoseptica. Symptomerne er primært en karakteristisk hoste og evt. flåd fra øjne og næse, samt feber og nedstemthed. Smitte sker via luftbårne dråber dannet ved nys og hoste. Vaccination mod bakterien bordetella er lidt anderledes end for de andre, idet det ikke er en indsprøjtning men at man derimod drypper vaccinen i hundens næsebor. Hunde der opholder sig hvor der er mange andre hunde f.eks. i hundepensioner, på udstillinger, på heden og lignende vil have en relativ stor risiko for at møde smitte med kennelhoste.

Leptospirose (Weils syge/smitsom gulsot)
Der findes flere former for leptospirose. Nogle har et alvorligt og dødeligt forløb, andre kan være lidt mildere. Symptomerne er som oftest høj feber, appetitløshed, muskelømhed og nedsat nyrefunktion. Hundene smittes via kontakt med urin fra inficerede mus og rotter (derfor er kontakt med kloakvand altid en risiko), og mindst lige så relevant er det, at mennesker kan smittes fra de syge hunde. Jagthunde og andre hunde, der luftes uden snor og/eller i områder med mulig smitte bør vaccineres.

Hundegalskab(rabies)
Virus giver en hjernebetændelse der medfører en stærkt ændret adfærd med stress, forvirring, aggressivitet og kramper. Sygdommen smitter ved bid og er dødelig. Heldigvis findes den i Danmark kun blandt flagermus, hvor den ikke giver anledning til sygdom. Derfor er vaccination kun nødvendig i forbindelse med rejser til udlandet. Husk altid at tjekke det pågældende lands vaccinationskrav inden afrejsen.

Hvor ofte skal man vacciner?
Der har været en del debat om vaccination, og hvor ofte hundene bør vaccineres. Desværre har en del af debatten ikke taget højde for at vi som regel vaccinerer med paraplyvacciner, dvs. vacciner der dækker over flere af de ovennævnte sygdomme, og der er forskel på hvor længe vaccinen holder for de individuelle sygdomme. Vaccinationsintervallet skal derfor fastsættes efter, hvor godt man vil have hunden dækket for de forskellige sygdomme. Derudover bliver man nødt til at forholde sig til, at ikke alle hunde er lige gode til at danne antistoffer, og at man ikke kan se på hunden, hvor godt den er beskyttet. På Haderslev Dyrehospital sammensætter vi vaccinationsprogrammet ud fra den enkelte hunds behov. Langt de fleste indkaldes til årlig vaccination og sundhedstjek.

Kernevaccinen
Vaccinen mod hundesyge, Parvovirus og leverbetændelse er godkendt med anbefalingen om revaccination hvert 3. år. Dvs. hovedparten af hunde der bliver vaccineret hvert tredje år vil være godt dækket. Det kan godt være vaccinen for nogle hunde vil holde længere men man ved det simpelthen ikke da det ikke er undersøgt.

Risikobaseret vaccination
Her tænkes primært på vaccination mod kennelhoste og leptospirose. Vacciner mod disse sygdomme er godkendt med anbefalingen om revaccination hvert år. Her gælder også at der kan være en vis variation i længden vaccinen dækker, men et år det der dækker de fleste.

Hvalpe
Hvalpene får lige fra fødslen en mængde antistoffer fra moderen via mælken. Disse antistoffer vil være med til at beskytte hvalpen mod sygdom, men de vil også forhindre en vaccination i at virke optimalt.
Det tidspunkt hvor hvalpen er modtagelig for vaccinen varierer fra sygdom til sygdom og fra hvalp til hvalp, og derfor vil dyrlægen under hensyntagen til risikoen for smitte fra det miljø, der om giver hvalpen, fastlægge det bedste tidspunkt for start af vaccinationsprogrammet.

Generelt anbefaleer vi på Haderslev dyrehospital at hvalpen får første vaccine ved otte ugers alderen, den anden 3-4 uger senere og den tredje et år efter den anden vaccination.

Bivirkninger
Normalt er der ikke nogen risiko forbundet med selve vaccinen. Der vaccineres mange hunde hvert år, og meget få hunde udvikler alvorlige komplikationer. Den hyppigste reaktion på vaccinen er, at nogle hunde, specielt hvalpe, reagerer med træthed den dag, de er blevet vaccineret. I løbet af en dags tid er de dog som regel sig selv igen.

Egentlige komplikationer: Meget få hunde er allergiske overfor vaccinationen. Hundene reagerer ikke overfor selve vaccinen, men derimod overfor det bærestof, som vaccinen indeholder, også kaldet adjuvansen. Disse hunde udvikler indenfor et kort tidsrum, som regel under 10 minutter, anafylaktisk chok overfor vaccinen. I de tilfælde er det vigtigt at komme tilbage til dyrlægen så hurtigt som muligt, så man kan behandle hunden.

Disse meget sjældne tilfælde med komplikationer skal sammenlignes med de omfattende kvaler og sygdomme, som en uvaccineret hundebestand skulle gå igennem, hvis man ikke valgte at benytte denne forebyggende behandling.